Tandlægeskræk

Har du tandlægeskræk?

Bare rolig, du er ikke den eneste. Hos Klinik Holmberg er alle vores behandlere specialister i “tandlægeskræk”. Første gang du besøger os, taler vi sammen og intet andet. Du får mulighed for at stille alle de spørgsmål, du måtte have. Vi vil informere dig om alle de ting, som er relevante for, at du kan komme til tandlægen igen – uden at være stresset og nervøs.

Hos os forstår vi skrækken og lader dig styre behandlingens gang

Stort set alle vores patienter ender med at blive tandlægeskrækken kvit. Metoden består af mange elementer. Du kan være sikker på at behandlingen er rolig, i et behageligt tempo og vigtigst af alt 100% smertefri. Derudover kan du som nervøs patient hos Klinik Holmberg, altid vælge at afbryde behandlingen, bede om lige så mange pauser du vil, information eller ekstra bedøvelse. Ingen af delene koster ekstra. Er det for overvældende, så er det også helt ok med os. Nogle gange skal man bare have tid.

Ud over frygt, kan der også være knyttet en oplevelse af skam til det at besøge tandlægen ‒ særligt hvis du ikke har været til tandlæge længe. Vi er vant til at tage hensyn til og godt imod personer, som ikke har været til tandlæge længe – vi kan hjælpe dig med at bryde den onde cirkel. Har du først brudt cirklen og fået en ny og positiv erfaring med det at gå til tandlæge, bliver det med tiden lettere ved efterfølgende besøg.

Er tandlægeskræk almindeligt?

Når man selv lider af tandlægeskræk, kan man nemt føle sig alene med det. Men tandlægeskræk er faktisk meget udbredt. Hele 40% af danskerne lider af en eller anden grad af tandlægeskræk. For ca. 5% er det en decideret fobi ‒ odontofobi. Det er således også en væsentlig årsag til, at mange mennesker udskyder tandlægebesøgene i årevis.

Har du tandlægeskræk? Vi hjælper dig igennem hele processen

Min tandlægeskræk er næsten væk efter jeg kom i behandling hos Klinik Holmberg. Det har været så super god en oplevelse. Er blevet informeret om alt hvad de har gjort og hvordan de har ville gøre det. Føler mig i så trygge hænder når jeg ligger i stolen. 

Så jeg passer min tandlæge for fremtiden hos Klinik Holmberg.

-Tina Laursen

Kontakt os og fortæl om din skræk

Ring og bestil tid en gratis samtale uden behandling for at komme igang. Ring på 55 37 12 25 eller skriv til mail@klinikholmberg.dk